Artikel

Del på Facebook
Tennisnyt

Forlænget Challenger-weekend i Kolding med Tennis og Kunst på pro

16-9-2006 7:55 artikel skrevet af Tennisnyt

Morgenstunden står på personlig dygtiggørelse i tennishallen, formiddagen på kunst og kulinariske oplevelser, mens eftermiddag- og aftentimerne nydes i selskab med Købstædernes ATP Stjerner.
Den vigtige nattesøvn indtages på Koldings nyeste hotel – Hotel First, som ligger med udsigt til Koldinghus og kun et blødt topspindslob fra gågaderne i midtbyen.

I samarbejde med Dansk Tennis Forbund og to kunstorganisationer har undervisningsvirksomheden Equus Learning sammensat en tur-pakke for tennis og kunst interesserede.

Selv om Købstædernes ATP Challenger er placeret i efterårsferiens uge 42, har der ikke været den tilskuertilslutning man måske havde håbet på. Det rådes der måske bod på i år når både Kenneth Carlsen og Kristian Pless, for første gang i mange år, deltager i samme turnering på dansk grund.
- Vi synes det var trist at se hvor få tilskuere der meldte sig under fanerne sidste år i Kolding, og vil derfor med dette tiltag gerne tilbyde vore deltagere lidt mere når de nu har valgt at tage helt til Kolding her i det sydjyske, fortæller initiativtagerne Lars Hornum og Peter Andresen.

Deltagerne står selv for i egen bil at komme til og fra Kolding, samt transporten mellem aktiviteterne, men så er der ellers tænkt på det meste fra torsdag til søndag.

Mens Carlsen og Pless lader op – tager vi på oplevelse:
Torsdag ligges ud med besøg på Koldings nok mest kendte kunstmuseum – Trapholt. Her vil deltagerne kunne boltre sig de stationære udstillinger, komme på rundvisning i to spændende særudstillinger og afsluttende få en rundgang i Arne Jacobsens sommerhus, som må siges at være Trapholt største udstillingsobjekt. Formiddagens kunstoplevelse afsluttes med en kulinarisk oplevelse i Trapholts frokostrestaurant.
Fredag formiddag inviteres deltagerne i biografen, men det må forventes at blive en oplevelse som ikke ligner det traditionelle biografbesøg. Vi byder indenfor til omvisning i kunst- og kulturreden Nicolai, hvor kunstgenren er filmfremvisning og filmproduktion. Startende med et smugkik på Michael Kvium’s The Wave, følges op med dagens sanseoplevelse (biograffilm) i den nye hyggelige biograf i filmkomplekset. Igen afsluttes formiddagen med en spændende frokost.
Fredag eftermiddag inviterer Dansk Tennis Forbunds sportschef Johan Sjögren på interessant svensk fabulering om temaet – Wozniacki, nutid og fremtid. Sportschefen vil give sit bud på hvordan Carolines fremtid ser ud. Hvorfor hun er så god?.. og hvilken betydning hun kan få dansk tennis?

Læs mere om hele arrangementet på hjemmesiden www.koldingchallenger.dk

Arrangementet kører fra torsdag til søndag, men da Købstædernes ATP Challenger starter allerede d. 14. oktober og der er naturligvis muligt at tilkøbe ekstraovernatning på hotellet hvis man vil være med fra starten.

Skriv et indlæg her

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Opret profil



TofloBotten kommer lige i tanke om

Login:

Kode:

Husk mig

Glemt kode Opret profil

Kontakt os
Om toflo.dk
Forsiden
Start afstemning
Start debat
Skriv artikel
Foreslå link
E-bøger
Online spil
HumørService
RSS